DSA-England

NYT I DSA – ENGLAND

Har i nogle spørgsmål skriv endelig til uk@dsabroad.dk 

 ——–

DSAs lokalforeninger arrangerer sociale, kulturelle og faglige aktiviteter i løbet af det akademiske år. Samtidig fungerer lokalforeningerne som en vigtig formidler af lokalinformation. Lokalforeninger er med til at skabe et netværk for danske studerende i deres studieland eller -by, som de kan drage nytte af lige fra de ankommer til de kommer tilbage til Danmark.

Alle lande og byer med danske studerende kan lave en lokalforening med eget program og vedtægter. Lokalforeninger kan lave selvstændig fundraising og modtager økonomisk støtte centralt fra DSA. England (DSA-England) var DSAs første lokalforening.

——–

Akkurat som landsorganisationens bestyrelse bliver DSA Englands bestyrelse valgt på en årlig generalforsmaling, der som regel afholdes i oktober måned. Bestyrelsens syv medlemmer for året 2014-2015 er:

marie-sophie

Marie-Sophie Ahlefeldt (præsident)

Marie-Sophie fik øjnene op for at studere i udlandet, da hun i 2010 med held ansøgte om et stipendium til at gå på UWC Atlantic College i Wales. Som student i 2012 tog hun et halvt år til Lima, Peru, hvor hun arbejdede for Krochet Kids International. Nu er Marie-Sophie bosiddende i London, hvor hun læser social antropologi med sidefag i kinesisk på SOAS University. Udover at være præsident i DSA – England sidder Marie-Sophie også i Rådgivningen i DSAs hovedbestyrelse.

Marie-Sophie kan kontaktes på uk@dsabroad.dk

unnamed-3Malene Eilersen (vice-præsident)

Malene har tilbragt mest af sin opvækst uden for Danmarks grænser. Hun var tre år i Toronto, Canada og 11 år i Tokyo, Japan hvor hun modtog sin studentereksamen på en amerikansk international skole. Nu er hun bosat i London, hvor hun læser Antropologi på University College London. Desuden har hun været aktiv i en række frivillige organisationer, herunder UNICEF, Shine On! og Habitat for Humanity.

unnamed-2Nina M. Stegger (kasserer)

“Nina blev i 2014 tildelt en plads på Queen Mary University of London, hvor hun nu læser det første år af sin juridiske kandidatuddannelse. Interessen for at studere i udlandet har eksisteret længe hos Nina, der efter gymnasiet flyttede ind på det internationale kollegium, Collegium Juris, i København. Udover at studere jura i London er Nina ligeledes netværksgruppemedlem af Djøf London og mentee i Københavns Universitets Internationale Mentorprogram.”

..

unnamed-5Frida Printzlau

Med en færdiggjort International Baccalaureate eksamen fra Birkerød Gymnasium og små chancer for at komme ind på sit drømmestudie i København, søgte Frida mod England. Hun tog sin bachelor i psykologi og filosofi på Oxford Universitet, hvor hun blev færdig i 2014. Nu arbejder hun på University College London (UCL) som forskningsassistent indenfor hjerneudvikling.

..

unnamed-8Henrik Larsen

Henrik er PhD student ved Centre for Environmental Policy ved Imperial College London. Henrik har en bachelor og kandidat fra Copenhagen Business School og har i forbindelse med sine studier været på udveksling i Argentina, Mexico, USA og Kina. Henrik ønsker særligt at fremme mulighederne for danske studerende, der ønsker at tage en hel PhD uddannelse på et udenlandsk universitet.

unnamed-7Ida De Coninck-Smith

Ida flyttede fra Danmark, da hun var 4 år, og har siden da boet i Japan, Finland og Belgien. Hun tilbragte dog seks år på Copenhagen International School mellem fjerde og niende klasse. Ida har brugt meget tid på sport, især tennis, samt frivillige projekter i Namibia og Peru. Ida har nu boet i England i fem år, hvor hun tog sin International Baccalaureate, og læser nu Natural Sciences på University College London (UCL).

..

unnamed-4Sidsel Marie Nygaard

Sidsel Marie fandt ud af, at hun ønskede at læse en del af sine kandidatstudier i udlandet efter at have været på et sommerskoleophold på London School of Economics i 2013. Efter at have taget en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet blev hun optaget på King’s College efter en ansøgningsproces, hvor DSA var behjælpelig med rådgivning. Sidsel Marie læser nu MSc Political Economy of Emerging Markets.

Ikke-navngivetCecilie Juhl Capel (suppleant)

Som 15-årig flyttede Cecilie til England for at studere på egen hånd. Hendes lyst til at fortsætte sin uddannelse i udlandet blev kun større efter en færdiggjort International Baccalaureate på Barton Court Grammar School i Canterbury. Cecilie studerer nu filmkundskab på King’s College London (KCL), hvor hun startede i september 2013.