DSA Skotland

DSA har fået en ny lokalforening i Skotland

Den 30. januar 2014 mødtes en gruppe danske studerende i Skotland til den stiftende generalforsamling af DSA Skotland. Lokalforeningen vil gennem kulturelle og akademiske aktiviteter skabe sammenhold blandt danske studerende i Skotland, og informere andre om de fantastiske studiemuligheder landet rummer.

Du kan holde dig opdateret omkring DSA Skotland på deres Facebookside eller på deres hjemmeside på www.dsabroad.dk/dsa-skotland. Lokalforeningen holder bl.a. “lørdagslatte” i Edinburgh den første lørdag i hver måned og andre sociale arrangementer for danske studerende i Skotland. Lokalforeningen kan også kontaktes på skotland@dsabroad.dk

Overvejer du Skotland som studiedestination, så se læs om mulighederne på DSAs Skotlandsside.

Bestyrelsen

DSA Skotland er en lokalforening af DSA, med egne vedtægter, budget og bestyrelse. Ved generalforsamlingen i januar 2014 blev den nuværende bestyrelse valgt, bestående af:

DSA Sk Clara

 

Clara Bartram Gurresø:

Clara begyndte sine studier i udlandet i 2010 da hun blev tilbudt et stipendium til at færdiggøre sin gymnasieuddannelse på UWC Atlantic College i Wales. Efter at have tilbragt et år hjemme i Danmark blev udlængslen for stor og hun flyttede til Skotland hvor hun nu studerer en bachelor i Kulturgeografi ved The University of Edinburgh.

 

DSA Sk LouiseLouise Kølner Gramstrup:

Efter studentereksamen søgte Louise mod udlandet for at opleve et international studiemiljø og for at få akademiske udfordringer. Hun har en MA i Religious Studies fra University of Edinburgh og en MSt i Women’s Studies fra University of Oxford. I efteråret 2013 vendte hun tilbage til Edinburgh for påbegynde en PhD i Religious Studies.

 

DSA Sk Hans Christian

Hans Christian Gregersen:

Hans Christian blev i 2012 student fra Rysensteen Gymnasium i København og flyttede året efter til Edinburgh, hvor han i dag studerer Cognitive Science på University of Edinburgh. Muligheden for gratis at studere en kombination af filosofi og datalogi på et af verdens top universiteter var det bedste argument for at bryde normen og tage springet til at studere i udlandet.

 

 

DSA Sk LinLin Alexandra Mortensgaard:

Lin har læst i udlandet siden 2009, hvor hun flyttede til Wales og tog sin IB på UWC Atlantic College. I 2011 begyndte hun på University of St Andrews i Skotland, hvor hun læser in bachelor i International Relations og Arabisk. Da antallet af danske studerende i Skotland er meget lille, synes Lin i sær, at det er vigtigt at sprede kendskab blandt danske studerende omkring muligheden for at læse i Skotland.

 

Astrid Meyer