Project Access

Går du og flirter med tanken om at søge ind på et topuniversitet, men tøver med at tage springet? Eller har du aldrig rigtigt overvejet andet end at læse i Danmark, men har lysten til at læse uden for rigets grænser? Hvad end der forhindrer dig i at sende ansøgningen – om det er information om universitetet, rådgivning til ansøgningsprocessen, eller feedback på din ansøgning – så er vi klar til at hjælpe.

Hjælp til den lange ansøgning

Project Access startede som et DSA projekt og er i dag en tæt samarbejdspartner. Project Access er et mentornetværk af danske studerende på top universiteter, der står klar til at hjælpe dig, hvis du drømmer om at læse på et af verdens bedste universiteter. Vi sætter dig – så vidt muligt – i kontakt med en dansker på dit drømmeuniversitet, der kan svare på dine spørgsmål om alt fra forberedelse til optagelsestests til finansiering af opholdet når du er blevet optaget – helt gratis, selvfølgelig. Skriv dig op til en mentor her eller gå på opdagelse i deres knowledge base, der er fyldt med tips til din ansøgning her.

 

Tal med de rigtige

Project Access har et bredt udvalg af vejledere tilknyttet, der står klar til at hjælpe med de første, spæde skridt på vej ud i verden. Hvis du eksempelvis er interesseret i at studere biokemi i Oxford, så sætter vi dig i kontakt med en biokemistuderende, der kan fortælle, hvordan et biokemistudium ser ud i Oxford, og hvad du skal sætte fokus på i din ansøgning. Meld dig til her.

 

Spørg DSA på Facebook

Har du brug for hurtig hjælp eller hjælp til noget der måske ikke lige handler om ansøgningsprocesser, er du også velkommen til at skrive i “Spørg DSA”-gruppen på Facebook.

Email

Du kan også fange os på access@projectaccess.co