DSA Open House UK 2016

I år bliver DSA Open House UK afholdt i weekenden 11. – 13. marts. Vi har samlet en masse danske rundvisere, som glæder sig til at dele ud af deres erfaringer om at læse i  England. Ideen med DSA Open House er, at du kan få en fornemmelse af hvad det vil sige at studere i England samt et indblik ind i studiemiljøet på de forskellige universiteter i og omkring London.

Henover weekenden deltager du i fire rundvisninger af danske studerende på universiteter i London, og du kan vælge ud fra 12 universiteter. Udover rundvisningerne giver vi dig en række foredrag om at ansøge til universiteterne i Storbritannien gennem UCAS , at få økonomien til at hænge sammen i udlandet, det skotske alternativ, og hvad man kan bruge en engelsk uddannelse til. Om søndagen vil du have mulighed for at få en rundvisning på enten Oxford, Cambridge eller Warwick University – også af danske studerende.

Weekenden er for betalende DSA+ medlemmer og koster 300 kr. Du kan se fordelene og de forskellige medlemsskaber HER. Prisen inkluderer fire foredrag, fire rundvisninger på Londons universiteter og en rundvisning på Oxford University, Cambridge University eller Warwick University søndag samt aftensmad med alle Londons rundvisere i Angel, London og en drink lørdag aften, et travelcard til London om lørdagen og information om universiteterne.

Prisen inkluderer ikke transport til/fra London, overnatning i London, transport til Oxford/Cambridge/Warwick eller mad udover frokost og aftensmad lørdag.

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding sker efter “først til mølle” princippet.

Tilmeldingsfristen er 10. februar 2016. Tilmeld dig via skemaet herunder. Husk at din tilmelding først er endelig, når du har betalt for DSA Open House London 2015. Klik her for betaling.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til os på leise@dsabroad.dk