Dygtig og energisk studentermedhjælper med gode kommunikations- og IT-evner søges

 

Vil du hjælpe danskere, der drømmer om at studere i udlandet? Er du god til at skrive, og kan du formulere dig klart og inspirerende? Kan du lave videoer, billeder og opdatere websites? Brænder du for udlandsstudier, og vil du være aktiv i udviklingen af en hurtigt voksende dansk NGO?

Interesseorganisationen for danske studerende i udlandet, Danish Students Abroad, søger en kreativ, skarp, velformuleret og IT-savvy studentermedarbejder til at videreudvikle vores vidensbank over uddannelse i udlandet. 

Stillingen:

Som studentermedhjælper vil du få ejerskab over at opbygge en vidensbank om studier i udlandet.  
Dine opgave vil være at:

  • Skrive artikler om lande, universiteter, uddannelsessystemer, optagelsesprocedurer, lovgivning, finansiering etc, som kommer til at udgøre kernen i vidensbanken.
  • Lave videoklip, step-by-step guides, quizzer og andre former for medie, der kan gøre vidensbanken mere levende.
  • Styre DSA’s Google Ad Grants konto samt have overblik over website, nyhedsbrev og sociale medier.
  • Lejlighedsvis repræsentere DSA ved konferencer, samt møder med politikere og samarbejdspartnere.
  • Arrangere og afholde arrangementer i Danmark.
  • Udarbejde statistik og medlemsanalyse.
  • Diverse ad hoc opgaver.

 

Vi forestiller os at:

  • Du er studerende i København med minimum et år tilbage på studiet.
  • Du er en dygtig researcher og en stærk skriftlig formidler.
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i diverse IT-platforme som WordPress, Zendesk og Google Ad Grants og er en garvet bruger af SoMe
  • Du har erfaring med at lave video, billedredigereing og andre former for kommunikation
  • Du har interesse for uddannelsespolitik, formidling og organisationsarbejde.
  • Du kan arbejde selvstændigt med mange typer af opgaver og kan tage ejerskab for projekter fra ide til udførelse. 
  • Du taler og skriver dansk flydende. Desuden er du velformuleret på engelsk og har en god forståelse af de nordiske sprog.
  • Du skal kunne fungere i en fleksibel rolle, hvor du i høj grad selv administrerer din arbejdstid.
  • Har du selv været i udlandet i forbindelse med dine studier er det en fordel.

 

Rammerne
Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til otte måneder, men med mulighed for forlængelse. Arbejdet er lønnet 135 kr. i timen og arbejdstiden er ca. 15 timer/uge. Du får i høj grad selv lov til at administrere din tid. Du får kontorplads på Kultorvet hos vores samarbejdspartnere Danes Worldwide.

Interesseret?
Ansøgning og CV sendes til job@dsabroad.dk senest d. 22. oktober. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Victor S. Hatami på victor@dsabroad.dk
Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen, og stillingen ønskes besat snarest derefter.

No Comments

Post A Comment