januar 2014

Emil.Iversen Universitet: Jagiellonian University Medical College Studieområde: Dentistry Hvorfor udlandet? Jeg har siden gymnasiet vidst at jeg gerne ville læse til tandlæge. Konkurrencen om pladserne på studierne i Norden er ekstrem, det samme er adgangskvotienten. Derfor måtte jeg søge alternativer. Hvorfor Krakow/Polen Da jeg googlede tandlægeuddannelser i udlandet, faldt jeg over to norske bureauer som agerer bindeled mellem polske universiteter og de nordiske studerende. Jeg blev dermed gjort opmærksom på, at det er normal kotume at norske og svenske studerende søger til Østeuropa hvis de ikke kan komme ind i hjemlandet. Information, hjælp og vejledning var dermed meget tilgængelig. Jeg blev inviteret til en optagelsesprøve og fik optagelsesbrevet umiddelbart efter prøven. Det hjælper også at universitetet og det medicinske fakultet er højst rangerende på de polske ranglister. Jeg vidste ikke meget om Krakow inden prøven, men kan konstatere, at det er en spændende by. Værende Polens næststørste by har den en hel del historie og kultur at byde på.